Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/Cosmos1985 at 2024-01-21 08:55:18+00:00.
The original was posted on /r/denmark by /u/Cosmos1985 at 2024-01-21 08:55:18+00:00.
DrZAIUSDK at 2024-01-21 10:01:49+00:00 ID:
kivd9mb
Jeg skal se den. Mest fordi jeg har den opfattelse, at de netop overdriver og mere fortæller en vild historie. Jeg har aldrig anset filmen for at ville være historisk korrekt.
Det er generelt en lidt sjov vinkel man ofte tager på sig med den slags film - Størstedelen af instruktører laver en film, fortæller en historie. De prøver ikke at være historiske. Jeg ser film for at se film. Hvis jeg vil have historisk korrekt materiale, ser jeg en dokumentar.
Feks Braveheart har altid fået smæk, men filmen er stadig fremragende. Jeg bruger den ikke som en kilde til noget, men jeg kan stadig godt være underholdt.
Med det sagt, så skal filmen jo stadig være holdbar. Hvis dialogen er elendig, handlingen dårlig og rollerne flade, så forstår jeg godt, at den får elendige anmeldelser.
WolfeTones123 at 2024-01-21 11:05:31+00:00 ID:
kividql
Vigtig pointe. En instruktørs arbejde er at lave gode film, og derfor kan jeg virkelig ikke udstå folk, der tror, de kritiserer ‘historiske’ film, ved at påpege alle de historiske ukorrektheder, de kan finde.
Oftest handler det mest om, at de tager fat i ligegyldigheder som ukorrekte manchetknapper eller militæruniformer eller whatever. Det er udelukkende for at vise, hvor mange historiske facts, man kan på rygraden. At lave en historisk korrekt film er jo et oxymoron.
Hvis vi endelig skal hæfte os ved det historiske, så må vi tage fat i, hvad det er for en overordnet fremstilling af en bestemt fortid, som filmen prøver at skabe, og i denne kunstneriske fremstilling af fortiden, er det jo helt legitimt, at den ikke er historisk korrekt, så længe den kan ‘argumentere’ for sig selv, så at sige.
Det synes jeg netop ikke, Stockholm Bloodbath kan. Gengivelsen af det magtopgør som et endimensionelt dansk hævntogt i ren og skær ondskab er ligeså gammel som selve blodbadet, og derudover er filmen også bare næsten infantilt voldelig og overdrevet. Det er en dårlig efterligning af Tarantino.
DrZAIUSDK at 2024-01-21 11:11:20+00:00 ID:
kiviuzb
Fuldstændig enig.
pete9129 at 2024-01-21 10:54:45+00:00 ID:
kivhifq
Problemet med filmen er ikke, at den er historisk ukorrekt. Problemet er, at den er dårlig.
DrZAIUSDK at 2024-01-21 11:09:40+00:00 ID:
kiviq2l
Og det er jo en ærlig sag