Vi har lige fået tag over vores terrasse, hvilket er superfedt. Nu mangler vi at finde en god måde at få noget lys derud til de mange hyggelige aftener vi regner med at skulle tilbringe derude. Men lyskæder er en jungle.
Hvad har i andre gjort i tilsvarende situationer?
No-gos er: skarpt lys, blåt lys og dårlig farvegengivelse. Nice-to-haves er: billigt, dæmpbart og “smart”.
Jeg er ikke bleg for at skulle samle ting selv.
Jeg byggede overdækning til en del af vores terrasser i sommer — nok ikke helt det du leder efter, men vi endte med at sætte 3 IKEA lyskæder med solceller op, og har været super glade for løsningen:
Solcellerne sidder på en lille arm på siden af taget, som kun er synlig fra bagenden af haven. Kæderne lyser fint de fleste dage, men kæmper lidt hvis det er meget overskyet.
Vi har en ældre model på et legehus i modsatte side af haven, som stadig lyser det meste af året efter 3 år med samme batteri. Den har dog kun 12 lys, hvor de nye har 24 hver.
Der findes dyrere løsninger; prøvede én fra SolarCamp som så god ud på papiret, men havde et modbydeligt koldt lys da de kom op, og de blev fluks returneret.
Har overvejet en løsning med et mere seriøst (større) solpanel og et bilbatteri, men har ikke kunnet finde noget der var til at betale, og synes det er ekstremt svært at finde lyskæder/lamper der æder 12V direkte. Måske noget der er designet til både? Men det bliver det ikke billigere af 😓
Ikke-skarpt og ikke-blå(ligt) lys går desværre temmelig dårlig sammen med god farvegengivelse, da du gerne skal op omkring 6000-6500K for god farvegengivelse og det er temmelig blåt i det.
Måske noget LED hvor lys temperaturen kan justeres? De kan oftest også dæmpes.
Jeg troede ikke at temperatur og farvegengivelse hang sammen. Selvfølgelig skal de blå bølgelængder også være med for en god farvegengivelse, men jeg tænkte ikke at de behøvede at være dominerende.
Men det kan sagtens være du har ret 🙂 Vi vil bare ikke have dårligt lys, så farvegengivelsen behøver måske ikke være 100%,
Generelt vil du gerne have så hvidt et lys som muligt, men jeg syntes altid det bliver et forholdsvist køligt lys med LED.
Hvis du ikke er bleg for at samle noget selv, så ville jeg finde et LED-bånd der kan justeres, både i farve og intensitet, en driver der passer, og så.ville jeg montere dem så de giver indirekte belysning i rummet (f.eks. sådan her. Hvis du få nogle LED bånd der går fra ~1500K og til mindst 5000K ville jeg det.1500 er et ret gult lys men fungerer godt som stemningsbelysning når det er dæmpet syntes jeg, og med 5000K så får også et godt hvidt lys i modsatte endeuden det bliver for blåt.
Tror godt jeg forstår hvad du mener med god farvegengivelse. Du vil undgå det der helt kølige lavkvalitets juletræskædebelysning. At gå i den anden retning, mod det varme, er som nævnt, heller ikke korrekt farvegengivelse. Hvad der er korrekt kan være svært at sige. Solen er benchmark. Alt efter geografisk placering på jorden og tid på dagen, svinger sollyset også en del i kelvin. Du kan få pærere fra ca 2700 til 6000 kelvin med en CRI ( color rendering index ) på <90. CRI = 100 er perfekt farvegengivelse. 2700 er “almindelig” stue belysning, 4000 er imo godt arbejdslys, og 6000 er det man ofte kalder operationslys, som i øvrigt også er godt arbejdslys. En del af Ikeas lyskilder er på CRI 90. Se fx denne.
Ellers vil jeg råde dig til at se på lyskilderdirekte.dk
Udvalget er sindsygt stort, priserne fine. Og bedst af alt: siden har en fornuftig filtreringsfunktion.
Jeg har en kæde til udendørs brug med e27 fatninger i. Har sat pærere fra Ikea eller biltema med ca 2200 kelvin i.
Jeg skulle lige til at anbefale Ikeas LED strips men de er vist kun til indendørs brug desværre. Ellers lyder det som om det kunne bruges. Måske man kan finde noget lignende til udendørs brug?
Jeg kan godt li Ikeas ting. Jeg har en del af det til mit smarthome allerede.
Det kommer til at sidde tørt, så måske det kan gå alligevel. Om ikke andet er det billigt at teste af 🙂
Hvis du er okay med risikoen ved at have det udendørs, så tror jeg det er en rigtig god løsning. De kan både have forskellige farver og dæmpet lys og ja så er det jo billigt.
Så tilfældigvis at Lidl har nogle udendørs Led-bånd og kom i tanke om denne tråd: https://www.lidl.dk/l/da/tilbudsavis/d-03-09-nov/view/flyer/page/20?lf=HHZ