Jeg tror man skal have regulering på plads inden man legaliserer. Altså ikke nødvendigvis at normale brugere skal have recept på det, men måske at apoteket kun må udlevere en bestemt dosis pr. cpr-nummer ugentligt eller lignende, ligesom panodil også kun må sælges i små pakker.
Vi kan jo se hvordan alkohol bliver misbrugt og skaber afhængighed, også når det sælges til “ansvarlige voksne mænd med jobs”. Det kan man jo lige så godt undgå fra starten, og eftersom det er den primære bekymring.
Jeg er delvist enig, men på den anden side er jeg heller ikke så glad for hvis der skal ligge et centralt register over hvem der har købt stoffer, og hvor meget de har købt.
Det er svært at styre lige meget hvad, og misbrugere skal nok kunne finde en anden måde at få mere af det på, så jeg tvivler også på at det reelt ville have den store effekt.
Tjah. Der er allerede er centralt register for medicin. Jeg ville ikke have et problem i at blive registreret for at købe noget som er lovligt.
Misbrug vil opstå, og det sorte marked vil heller ikke forsvinde helt, men det ville kunne fjerne den kontaktflade som er mellem kriminelle og “almindelige” brugere og skabe en ny til sundhedssystemet. Derefter kunne man nemmere straffe hårdere for ulovligt videresalg og også få flere i behandling.
Jeg er overvejende positiv indstillet overfor at få det legaliseret, men jeg bruger heller ikke stoffer selv, så der er måske noget jeg overser.
Jeg er måske også lidt loren ved lige at gøre stoffer som kokain, som har et ret stort afhængighedspotentiale, så lettilgængeligt at man kan købe det på apoteket. Men generelt går jeg ind for en meget mere liberal stofpolitik end den nuværende, som jeg synes gør mere skade end gavn, da den introducerer en masse risici for stofbrugeren som ikke ville være der hvis markedet var lovligt og mere kontrolleret. F.eks. er der den juridiske risiko ved, at man som stofbruger kan blive straffet for besiddelse, så er der den fysiske risiko ved at erhverve stofferne af moralsk tvivlsomme individer, og sidst men ikke mindst er der den sundhedsmæssige risiko ved at indtage stoffer hvis oprindelse, renhed og styrke man ikke kender.
Men vi er nok ret langt fra en generel legalisering så længe vi har den nuværende regering der ikke engang vil se på legalisering af cannabis, men vil fortsætte den samme forfejlede politik som er blevet ført de sidste mange årtier.
Edit: Det moralske dilemma som jeg synes mangler i debatten er, om ikke vi som samfund kan acceptere at en legalisering vil føre til en vis øgning i antallet af stofbrugere hvis det til gengæld fører til en lavere risiko for den enkelte, fordi man får bedre mulighed for at kontrollere renhed og oprindelse samt oplyse om skadesreduktion.
Jeg tror jeg er okay med hash men er kokain ikke at strække det lidt? Man må vel sætte en grænse et sted, selvom den måske skal være mere løs end hvor grænsen er i dag.
Jeg har bogstavelig talt ingen erfaring eller interesse med de her ting så på den måde er jeg også lidt ligeglad. Men det har vel konsekvenser for vores samfund tænker jeg.
Der er forskellige risikoprofiler for forskellige stoffer, og kokain er en hel del mere vanedannende end hash. Det er heller ikke et stof jeg selv har trang til at prøve. Men i sidste ende er det også et spørgsmål om at indse at det er stoffer der vil være efterspørgsel efter i samfundet lige gyldigt om de er ulovlige eller ej. Så vil vi hellere have at de er tilgængelige fra regulerede kilder der forsøger at minimere skadelige virkninger hos brugerne, eller fra moralsk tvivlsomme kilder der blot forsøger at øge profitten og er mindre bekymrede om brugernes helbred og konsekvenserne ved den ulovlige kokainproduktion? Kokain er f.eks. ofte blandet op med stoffer som Levamisol, og sydamerika har jo deres velkendte problemer med narkokarteller som finansieres som følge af det ulovlige marked. Men jeg er med på at lige kokain er et lidt uheldigt udgangspunkt for legaliseringsdebatten fordi det er så vanedannende som det er.
Andre stoffer som det måske ligger mere lige for at se på er psykedeliske stoffer som LSD, psilocybin og DMT, men også stoffer som MDMA (Ecstacy). Ingen af disse stoffer fører til fysisk afhængighed, og de psykedeliske stoffer har ingen kendt dosis der medfører nogle fysiske skader. MDMA kan man godt overdosere, og det er heller ikke sundt at tage i for store mængder eller med kort mellemrum, men de neurotoksiske effekter ved moderat brug er der så vidt jeg ved ikke evidens for. Der er stadig en reel risiko for psykiske følgevirkninger ved disse stoffer, særligt hvis man tager dem i en ung alder, har en underliggende personlighedsforstyrrelse, er bipolar eller tager dem i en utryg sammenhæng. Og så er der igen problemet med urene stoffer som man ikke kender styrken af. Men disse risikofaktorer er det netop nemmere for samfundet at minimere gennem et reguleret marked.
