»Ungdommen er i fagligt forfald. Vi modtager elever fra folkeskolen, som ikke kan skrive en sætning, uden at den indeholder fem fejl. Det er folk, der ikke aner, hvordan man skriver eller regner, men som har fået ind i hovedet, at de også skal gå på gymnasiet,« siger Anne Charlotte Sørensen.
Men det lyder da ellers som om hun er enig med højere adgangskrav - hvori er hun uenig med reformen?
I 2017 hævede regeringen nemlig også karakterkravet til gymnasiet – dengang fra et gennemsnit på fire fra folkeskolen til et gennemsnit på fem. »Det er ikke noget, jeg har mærket skulle have gjort en forskel for det faglige niveau hos eleverne,« siger hun.
Hun mener at det skal være endnu højere, da det ellers bevirker intet. Som førstehåndsvidne til det moderne gymnasium er jeg ganske enig—der bliver ikke rettet op på den manglende faglighed før de almene forældre oplever, at deres tilsyneladende englebørn ikke har kapaciteterne til, at gå i gymnasium.
I øvrigt mener hun, at ressourcene brugt på epx er spildte, da de i stedet bør bruges til genoprettelsen af ungdommens evne til at skrive og regne. Igen: Det er meget svært for mig, at være uenig, for det mangler. Især i vore dage hvor de ugideliges perleven, den såkaldte »Chat« kun er få tastaturtast væk.
På den anden side, så har ældre lærere bitchet over ungdommens manglende evner lige så længe vi har kilder på det…
TIllagt Sokratet:
“Our youth now love luxury, they have bad manners, contempt for authority; they show disrespect for elders, and they love to chatter instead of exercise. Children are now tyrants not servants of their household. They no longer rise when elders enter the room. They contradict their parents, chatter before company, gobble up their food and tyrannize their teachers.”
Det giver mening, tak